Lovgivning af relevans for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter

Her kan du danne dig et overblik over den mest relevante nationale og internationale lovgivning i relation til negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Det er relevant for dig, der bliver udsat for negativ social kontrol eller kender nogen der gør, og for dig som fagperson eller civilsamfundsaktør, som møder borgere der er udsat for negativ social kontrol. I Odense Kommune arbejder vi med afsæt i nyeste lovgivning.

Serviceloven
Straffeloven
Andre

Obs! Lovgivningen på området er i rivende udvikling. Dette afsnit skal derfor betragtes som et overblik over den aktuelt gældende lovgivning. Klik direkte på linket tilknyttet hver enkelt lovbestemmelse, for at blive ledt til den fulde lovtekst fra en opdateret online lovsamling.

Som borger i Danmark er man sikret en række rettigheder i Grundloven, blandt andet:

Retten til religionsfrihed, som betyder at alle borgere har ret til at dyrke deres gud som de vil og bede som de vil, så længe de regler der gælder i samfundet overholdes. Det gælder også dem der kun er i landet for en periode (§ 67).
Retten til personlig frihed, som betyder at ingen borger på baggrund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller afstamning kan underkastes frihedsberøvelse, samt retten til at få sin sag stillet for en dommer (§ 71).
Retten til ytringsfrihed, som betyder at enhver må offentliggøre sine tanker på tale og skrift, under ansvar for domstolen (§ 77).

National lovgivning - under 18 år

For børn og unge under 18, samt familier, er serviceloven, forældreansvarsloven og straffeloven særligt relevante.

Serviceloven indeholder de ydelser som kommunen skal tilbyde børn- og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og særlige sociale problemer. Serviceloven vejleder også om særlig støtte til børn og unge i æresrelaterede konflikter, og lægger særlig vægt på fagfolks forpligtelser i forhold til forebyggelse og håndtering af æresrelaterede konflikter. Vi anbefaler, at du som fagperson læser hele vejledningen til serviceloven. Du kan finde serviceloven her.

Forældreansvarsloven og straffeloven er relevante i tilfælde, hvor en forælder udøver negativ social kontrol overfor barnet, for eksempel ved at sende barnet på ufrivilligt udlandsophold eller på anden måde krænker barnets rettigheder.

Obs! Lovgivningen på området er i rivende udvikling. Dette afsnit skal derfor betragtes som et overblik over den aktuelt gældende lovgivning. Klik på linket tilknyttet hver enkelt lovbestemmelse, for at blive ledt til den fulde lovtekst fra en opdateret online lovsamling.

Serviceloven:

Vejledning om støtte til børn og unge

Jf. Vejledning nr. 3 til serviceloven, kap. 2 - æresrelaterede konflikter:

Kommunen har pligt til at tage den unge seriøst og reagere ved første henvendelse (stk. 64)
Kommunen bør overveje risikoen for at optrappe konflikten, hvis de informerer forældrene om en underretning (stk. 64)
Kommunen skal overveje, om der er behov for at inddrage politiet med henblik på en risikovurdering af den unges situation (stk. 64)
Den unge skal mødes med respekt og forståelse i samarbejdet med kommunen (stk. 64)
Der kan være behov for særlig støtte, psykologhjælp, rådgivning eller kontaktperson i det tilfælde, at en ung vender tilbage fra genopdragelsesrejse/ufrivilligt udlandsophold (stk. 65)
Kommunen skal være særlig opmærksom på søskendes situation, hvis der er kendskab til æresrelaterede problemer med den unge (stk. 66)
Kommunen skal være særlig opmærksom på at beskytte den unge imod repressalier fra familiens side. Derfor skal der foretages en risikovurdering, evt. under inddragelse af politiet (stk. 67)

Særligt om anbringelser

Unge, der er blevet anbragt grundet en æresrelateret konflikt, kan opleve et stort pres fra familie og omgangskreds med henblik på at få den unge til at skifte holdning. De kan opleve at familie og deres netværk ikke vil have kontakt, hvilket får den unge til at føle sig ensom og isoleret og dermed være mere tilbøjelig til at vende tilbage til familien pga. ensomhed og isolation. I disse tilfælde bør kommunen hjælpe så godt som muligt, også selv om den unge vender frivilligt tilbage til familien (stk. 69)
Det er vigtigt at man tager den unge alvorligt, hvis denne henvender sig igen efter at være taget frivilligt tilbage til familie. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for utroværdighed hos den unge, men kan være et normalt mønster, da det kan være svært at løsrive sig fra sin familie – på trods af konflikter og svigt.
I særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt for den unges sundhed og udvikling, kan kommunen træffe afgørelse om at afbryde kontakt og samvær med familie og netværk samt anonymisere anbringelsesstedet (jf. p. 71, stk. 3)

Samtale med barn eller ung

Jf. Serviceloven § 48
Inden afgørelse, skal der være en samtale med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke eller tilstedeværelse fra forældremyndighedsindehaver, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler for.

Ret til bisidder og udelukkelse af bisidder

Jf. Serviceloven § 48 a
Et barn eller ung har under behandling af sin sag til enhver tid ret til en bisidder.
Det kan være en bisidder fra familien, men det kan også være en bisidder udefra, der kan støtte barnet eller den unge.

Jf. Serviceloven § 48 a, stk. 3
Myndighed kan beslutte at udelukke en bisidder helt eller delvis fra et møde, hvis det skønnes at have betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening belyst.

Udveksling af oplysninger i det forebyggende samarbejde

Jf. Serviceloven § 49 a
Afdelinger, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barn eller en ung, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Vær opmærksom på at det kun må ske én gang – og i særlige tilfælde ved et opfølgende møde.

Udveksling af oplysninger ved forebyggelse af overgreb

Jf. Serviceloven § 49 b
Kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, politiet og anklagemyndigheden kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barn eller en ung, hvis udvekslingen anses for at være nødvendig i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge.

Anbringelse af barn/ung

Jf. Serviceloven § 58, stk. 2-5
Kommunen kan anbringe et barn eller unge uden for hjemmet, ved en åbenbar risiko for at barnet eller den unge lider skade.

Underretningspligt

Jf. Serviceloven § 154
Alle borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til eller har en formodning om, at et barn har behov for støtte, været udsat for nedværdigende behandling, overgreb eller lever under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare.

Skærpet underretningspligt

Jf. Serviceloven § 153
Alle offentlige fagpersoner har skærpet underretningspligt ved forhold jf. Serviceloven § 154. Den skærpede underretningspligt gælder kun i forbindelse med at du udøver dit arbejde, og den går forud for tavshedspligten (jf. Straffeloven § 152).

Samtale med barn/ung uden forældres samtykke

Jf. Serviceloven § 155a, stk. 2
Der er mulighed for en samtale med barnet eller den unge uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver. Det kan være relevant i tilfælde, hvor der er en bekymring for at forældrenes kendskab vil eskalere kontrol og konflikt-/trusselsniveau.

Straffeloven:

Afværgepligt

Jf. Straffeloven § 141
Som borger har du pligt til at gøre, hvad der står i din magt for at forebygge eller afværge en forbrydelse, der indebærer fare for menneskers liv eller velfærd, som du har kendskab til. Ved mistanke om overgreb på et barn eller en ung, opfyldes afværgepligten ved at lave en underretning til kommunen.

Børnebortførelse, ufrivillige udlandsophold og genopdragelsesrejser

Jf. Straffeloven § 215a
Det er strafbart for forældre eller andre at sende børn til udlandet til forhold der bringer barnets sundhed og udvikling i alvorlig fare.

Stalking

Jf. Straffeloven § 242
Det er strafbart at krænke en anden persons fred ved systematisk og vedvarende kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere.

Læs mere om hvilke handlinger og adfærd som anses for stalking her.

Omskæring af piger og kvinder

Jf. Straffeloven § 245a
Det er strafbart at bortskære eller på anden måde fjerne en pige eller kvindes ydre kønsorganer helt eller delvist, med eller uden samtykke.

Ulovlig tvang

Jf. Straffeloven § 260
Ifølge dansk lov er det strafbart at tvinge, eller medvirke til at tvinge, nogen til at gøre, tåle eller undlade noget gennem vold, trussel om vold, frihedsberøvelse og ærekrænkelse.

Ægteskab og religiøs vielse

Jf. Straffeloven § 260, stk. 2
Det er strafbart at tvinge nogen til at indgå ægteskab eller en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed. Det er strafbart for forkynder, forældre samt de involverede parter, som er under 18 år, der udfører en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed.

Beklædning

Jf. Straffeloven § 260, stk. 3
Det er strafbart at tvinge nogen til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt.

Frihedsberøvelse

Jf. Straffeloven § 261
Det er strafbart at frihedsberøve andre, i særlig grad hvis frihedsberøvelsen er langvarig eller udgør fangenskab.

Andre:

Barnets ret til omsorg, tryghed og respekt

Jf. Forældreansvarsloven § 2 stk. 2
Forældre eller anden forældremyndighedshaver skal drage omsorg for sit barn. Barnet har ret til omsorg og tryghed, skal behandles med respekt og må ikke udsættes for fysisk afstraffelse eller krænkende behandling.

Fælles beslutninger om barnets forhold

Jf. Forældreansvarsloven § 3
Forældre med fælles forældremyndighed, uanset enighed om forældremyndighed eller ej, skal være enige omkring beslutninger vedrørende barnets forhold, fx barnets udrejse til et andet land. Det er særligt relevant i forbindelse med ufrivillige udlandsophold/genopdragelsesrejser.

Opsigelse af fælles forældremyndighed

Jf. Forældreansvarsloven § 11
Fælles forældremyndighed kan opsiges, hvis forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.

Forbud mod mødomskonstruktion

Jf. Autorisationsloven § 72 a
Kunstig mødomskonstruktion er ikke tilladt.

National lovgivning - over 18 år

For personer over 18 år er serviceloven, straffeloven og udlændingeloven særligt relevante.

Serviceloven indeholder kommunens tilbud til voksne, som har været udsat for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Straffeloven er relevant i tilfælde af vold og overgreb, tvang og frihedsberøvelse, samt tvangsægteskaber og religiøse vielser.

Udlændingeloven indeholder en række bestemmelser der gælder for udlændige som eksempelvis har indgået et ugyldigt ægteskab eller hvor udlændingen selv eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast.

Derudover er der en række andre lovbestemmelser der er relevante, blandt andet om muligheden for tilhold ved stalking, adressebeskyttelse, mødomsrekonstruktion etc.

Klik på linket tilknyttet hver enkelt lovbestemmelse, for at blive ledt til den fulde lovtekst fra en opdateret online lovsamling.

Serviceloven:

Rådgivning og støtte ved æresrelateret konflikt

Jf. Servicelovens § 12a, stk. 2-4
Kommunen skal tilbyde rådgivning, handleplaner og støttemuligheder samt udarbejdelse af sikkerhedsplan for personer, der risikerer at blive eller er udsat for en alvorlig æresrelateret konflikt.

Hvis kommunen vurderer at der ikke er tale om en alvorlig æresrelateret konflikt, kan disse lovbestemmelser være relevante:

Gruppebaseret hjælp og støtte

Jf. Serviceloven § 82a
Kommunen kan iværksætte eller give tilskud til tilbud om gruppebaseret hjælp og støtte til borgere som har sociale problemer.

Hjælp og støtte

Jf. Serviceloven § 85
Kommunen kan tilbyde hjælp og støtte til borgere som har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Støtte- og kontaktperson

Jf. Serviceloven § 99
Kommunen kan tilbyde en støtte- og kontaktperson til voksne som har særlige sociale problemer, som ikke kan opholde sig i egen bolig.

Handleplan ved behov for betydelig støtte

Jf. Serviceloven § 141
Kommunen kan tilbyde en handleplan til voksne, som har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for personlig udvikling.

Ret til krisecenterophold

Jf. Serviceloven § 109 stk. 2-9
Kvinder og deres børn har ret til ophold på krisecenter, hvis de har været udsat for vold, trusler om vold eller krise i relation til familie- eller samlivsforhold. De tilbydes psykologhjælp samt koordinerende rådgivning i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og kommunes øvrige tilbud.

Ret til ophold på forsorgshjem

Jf. Serviceloven § 110
Personer med særlige sociale problemer eller som ikke kan opholde sig i egen bolig og har behov for både botilbud og tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp har ret til ophold på forsorgshjem.

Straffeloven:

Afværgepligt

Børnebortførelse, ufrivillige udlandsophold og genopdragelsesrejser

Jf. Straffeloven § 215
Det er strafbart at unddrage eller bidrage til unddragelse af et barns manglende beskyttelse og omsorg fra enten forældre eller myndighedsindehaver. Dette gælder også for dén, som ulovligt fører barnet ud af landet.

Jf. Straffeloven § 215a
Det er strafbart for forældre eller andre at sende børn til udlandet til forhold der bringer barnets sundhed og udvikling i alvorlig fare.

Stalking

Jf. Straffeloven § 242
Det er strafbart at krænke en anden persons fred ved systematisk og vedvarende kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere.

Læs mere om hvilke handlinger og adfærd som kan anses for stalking her.

Psykisk vold

Jf. Straffeloven § 243
Det er strafbart at udøve groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, som er egnet til at utilbørligt at styre den anden og udført gentagende gange.
Udøveren skal tilhøre, være nært knyttet til eller tidligere haft knytning til husstanden.

Fysisk vold

Jf. Straffeloven § 244
Det er strafbart at udøve vold eller anden angreb på en anden krop. Straffen skærpes hvis det sker gentagende gange af en person nært tilknyttet husstanden eller i selve husstanden.

Jf. Straffeloven § 245
Der er skærpet straf hvis volden har en særlig rå, brutal og farlig karakter eller skyldighed i mishandling.

Omskæring af piger og kvinder

Jf. Straffeloven § 245a
Det er strafbart at bortskære eller på anden måde fjerne en pige eller kvindes ydre kønsorganer helt eller delvist, med eller uden samtykke

Ulovlig tvang og frihedsberøvelse

Jf. Straffelovens § 260
Ifølge dansk lov er det strafbart at tvinge, eller medvirke til at tvinge, nogen til at gøre, tåle eller undlade noget gennem vold, trussel om vold, frihedsberøvelse og ærekrænkelse

Ægteskab og religiøs vielse

Jf. Straffeloven § 260, stk. 2
Det er strafbart at tvinges nogen til at indgå ægteskab eller en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed. Det er strafbart for forkynder, forældre samt de involverede parter, som er under 18 år, der udfører en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed.

Beklædning

Jf. Straffeloven § 260, stk. 3
Det er strafbart at tvinge nogen til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt.

Frihedsberøvelse

Jf. Straffeloven § 261
Det er strafbart at frihedsberøve andre, i særlig grad hvis frihedsberøvelsen er langvarig eller udgør fangenskab.

Andre:

Adressebeskyttelse

Jf. Lov om ændring af lov i det centrale personregister § 6, stk. 6
Personer udsat for æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter kan få adressebeskyttelse

Tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Jf. Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, LOV nr 112 af 03/02/2012, kapitel 1 § 1-6 og kapitel 2 § 12-16
Den som udsætter en anden for forfølgelse, ærekrænkelse etc. kan ikendes et tilhold, opholdsforbud eller bortvisning.

Borgerens samtykke

Jf. Samtykkeloven § 11 a
Der kræves samtykke fra borgeren, når kommunen skal indhente informationer fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer osv. til sagsbehandling.

Skilsmisse

Jf. Skilsmissevejledningen nr. 9397 af 26/06/2020, 6.3.4 og 6.3.6
Skilsmisse gives i tilfælde ved vold, herunder psykisk vold, og seksuelle overgreb, bigami og børnebortførelse.

Mødomskonstruktion

Jf. Autorisationsloven § 72 a
Kunstig mødomskonstruktion er ikke tilladt.

Udelukkelse af bisidder

Jf. Forvaltningsloven § 8, stk. 2
Kommunen kan udelukke en bisidder, hvis det vurderes at den pågældende repræsentant er uegnet til at varetage den pågældende borgeres interesse.

Særligt for udlændinge:

Alderssnit for udlændinge, som indgår ægteskaber.

Jf. Udlændingeloven § 9, stk.1

Udlændinge som indgår ægteskaber skal være fyldt 24 år.

Udlændinge i et ugyldigt ægteskab

jf. Udlændingeloven § 22, stk. 7

Udlændinge som indgår i et ugyldigt ægteskab udvises.

Udlændiges opholdstilladelse inddrages ved overgreb, misbrug eller anden overlast.

Jf. Udlændingeloven § 19, stk. 7

Udlændinges opholdstilladelse inddrages, hvis samlivsophør skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast.

International lovgivning:

Børnerettigheder:

FN´s Børnekonvention indeholder vigtige rettigheder, som kan være under pres eller blive brudt, når børn og unge udsættes for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Her er et udvalg af de mest centrale rettigheder:

Artikel 2 – Ret til ligestilling og beskyttelse mod diskrimination. Beskyttelse mod diskrimination og negative holdninger i samfundet gælder også indenfor familien (jf. UNICEF håndbog for implementering af Børnekonventionen)
Artikel 12 – Ret til at udtrykke sin mening og få mulighed for at udtrykke sig i sager vedrørende barnet, samt krav på at blive tillagt vægt i overensstemmelse med barnets alder
Artikel 13 – Ret til ytringsfrihed
Artikel 14 – Ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed
Artikel 16 – Ret til beskyttelse mod ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv
Artikel 19 – Ret til beskyttelse mod fysisk og psykisk overgreb og forsømmelse
Artikel 28-29 – Ret til gratis grundskoleundervisning. Undervisningen skal blandt andet fremme respekten for menneskerettigheder og ligestilling
Artikel 31 – Ret til hvile og fritid

Menneskerettigheder:

FN´s erklæring om menneskerettigheder indeholder menneskets fundamentale rettigheder. Det er nogle af disse rettigheder, som kan være under pres eller blive brudt, når personer udsættes for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Her er et udvalg af de mest centrale rettigheder:

Artikel 1 – Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder
Artikel 3 – Ret til liv, frihed og personlig sikkerhed
Artikel 12 – Ret til privatliv
Artikel 16.1 – Ret til at gifte sig og stifte familie uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde. Mænd og kvinder har krav på lige rettigheder til at indgå ægteskab med samtykke, under ægteskabet og ved ægteskabets opløsning
Artikel 18 – Ret til tanke- samvittigheds- og religionsfrihed
Artikel 19 – Ret til ytringsfrihed
Artikel 23 – Ret til at arbejde
Artikel 28 – Ret til at deltage i samfundets kulturelle liv

Menneskerettighedserklæringen er ikke juridisk bindende, men den forpligter stater på ikke selv at krænke menneskerettigheder samt forhindre borgere i at krænke hinandens rettigheder.

Menneskerettighederne er omsat til lovgivning i Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder samt i Den International konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSKR).

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder ligeledes juridisk bindende rettigheder, som er gældende for danske borgere.