Spring til indhold

Podcasts om negativ social kontrol

Her finder du podcasts med forskellige perspektiver på negativ social kontrol, som kan give dig viden og inspiration. Det kan være relevant for dig som borger, fagperson eller civilsamfundsaktør i Odense Kommune. Hør dem når du har et hul i kalenderen eller i transporttiden.

Nadjas historie

Disse to afsnit giver et fint og overskueligt indblik i hvad negativ social kontrol er og hvordan det kommer til udtryk. Podcasten tager udgangspunkt i Nadjas fortælling, om blandt andet forbud mod at ses med det modsatte køn, deltage i fritidsaktiviteter og tvangsægteskab.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration, 2019, 21 min. og 24 min.

 

 

Genopdragelsen

Genopdragelsen er en podcastserie med udgangspunkt i bogen ”Genopdragelsen”, hvor teenageren Samia bliver sendt på ufrivilligt udenlandsophold til Pakistan. Anton Geist, indlandsredaktør på Dagbladet Information, er vært og inviterer politikere, meningsdannere og eksperter til en snak om social kontrol. 

Kilde: Information, 2020-2021, Seks afsnit mellem 16 og 38 min.  

 

 

 

 

Alis integrationsland - Kvindekamp og halalkærester

Denne podcast er en samtale om negativ social kontrol i etniske minoritetsmiljøer, herunder den nydanske kvindekamp, halal-kærester og utilpassede drenges virkelighed. I panelet er Zahra Al Kaabi, Jino Victoria Doabi og Yasser Ghanbari.

Kilde: Radio4, 2020, 1 time og 15 min.

  

 

Alis integrationsland - Forbud imod social kontrol

Rosa Lund (Ø) og Halime Oguz (SF) debatterer negativ social kontrol blandt minoritetsetniske danskere og Regeringens lovforslag om at forbyde religiøse ægteskaber af mindreårige.

Kilde: Produceret af Radio4, 2020, 55 min.

 

Tro om - Bente Boserup om negativ social kontrol blandt kristne

Negativ social kontrol ses ikke kun i minoritetsetniske miljøer, men også i kristne miljøer. Bente Boserup, tidligere leder af Børnetelefonen, fortæller om hvorfor hun tror at social kontrol er et særligt udbredt problem blandt kristne. Kilde: Kristeligt Dagblad, 2021, 30 min.



Tro om - Sherin Khankan om at være Danmarks første kvindelig imam


Sherin Khankan, som er stifter og direktør af Exitcirklen, fortæller i denne podcast om hendes kamp for kvindelig muslimers rettigheder og opgøret med mænds monopol på fortolkningen af islam. Exitcirklen arbejder for at styrke voldsofre til at leve et liv uden negativ social kontrol og psykisk vold.

Kilde: Kristeligt Dagblad, 2021, 26 min. 


Mørkeland - En snak med Camilla Johnson om hendes syv år i en sekt

Negativ social kontrol er også et problem i sekteriske miljøer. Denne podcast er en fortælling om livet i Faderhuset, herunder konsekvenserne af negativ social kontrol, svigt og misbrug.

Kilde: Mørkeland, 2021, 1 time og 8 min.  

 

 

 

Skamløs

En podcast serie om skam og social kontrol, hvor minoritetskvinder taler om den kvindekamp som ellers foregår stilfærdigt. Podcasten berører emner som dobbeltliv, dating-skam, forbudt kærlig og om at bryde med normerne.

 

Kilde: Shouha Al-Mersal, støttet af Kvinfo, 2020, ca. 1 time.



Mino – Minoritetsfeminisme

En podcast der fejrer, hylder og anerkender minoritetsetniske kvinder og de kampe de til dagligt kæmper. 31 stærke kvinder fortæller om hvorfor det er vigtigt at sætte fokus på minoritetsfeminisme. En podcast som fokuserer på kvinders rettigheder som en del af opgøret med negativ social kontrol.

Kilde: Produceret af Mino, 2021, 3-8 min.